Elprisen i Estland
Hvad en husstand i Estland betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Estland har et lille elsystem midt i en stor omstilling. I årtier kom næsten al strømmen fra olieskifer, der blev brændt af på de store værker omkring Narva. Olieskifer er stadig den største enkeltkilde, men vind, sol og biomasse leverer nu tilsammen mere. Samtidig producerer landet mindre, end det forbruger, så import fra Finland, Letland og Litauen er med til at afgøre, hvad esterne betaler.
Prisen fastsættes dagen før i ét estisk prisområde. To søkabler under Den Finske Bugt binder området sammen med Finland, og derfor ligger den estiske pris ofte på niveau med den finske. Når kablerne er fyldt op eller ude af drift, stikker den af opad.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Estland er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Estland fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Estland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 21,2 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 8 % mindre end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Estland
Ét prisområde og frit valg af elhandler
Estland er ét budområde, EE, i den europæiske markedskobling, hvor Nord Pool er den vigtigste børs i Baltikum. Siden oktober 2025 fastsættes day-ahead-prisen for hvert kvarter i stedet for hver time. Husholdningerne har frit kunnet vælge elhandler, siden markedet blev åbnet helt i januar 2013, og valget står typisk mellem en fast pris i en periode og en aftale, der følger børsen. Konkurrencemyndigheden Konkurentsiamet godkender nettarifferne, og det statsejede Elering driver transmissionsnettet og holder systemet i balance.
Nettarif, VE-tillæg og punktafgift
Selve energien er kun en del af regningen. Netselskabet, for de fleste hjem Elektrilevi, tager betaling for brugen af det lokale net. Dertil kommer et tillæg, der finansierer støtten til vind, sol og biomasse, og en punktafgift på elektricitet. Til sidst lægges moms oven i det hele. Nettarif og afgifter ændres sjældent, mens børsprisen skifter hvert kvarter, så det er energidelen, der får regningen til at svinge fra måned til måned.
Søkabler, vejr og CO2-kvoter
Tre ting flytter den estiske pris mest. Den første er forbindelsen til Finland: Har Estlink 1 og Estlink 2 ledig kapacitet, strømmer billigere nordisk strøm sydpå, og priserne nærmer sig hinanden. Falder et kabel ud, må Estland klare sig med egne værker og naboerne i Baltikum. Den anden er vejret, for vind og sol dækker nu en stor del af forbruget på gode dage. Den tredje er prisen på EU's CO2-kvoter, som afgør, hvor dyre de sidste kilowatttimer fra olieskifer bliver, når vinden og importen ikke slår til.
Fra olieskifer til et blandet system
Olieskiferen gjorde Estland usædvanligt selvforsynende, men gav også landet en af Europas mest CO2-tunge elsektorer. Da kvoteprisen steg, blev de gamle blokke dyre at køre, og fra slutningen af 2010'erne faldt produktionen kraftigt. Vindmøller, solceller på marker og tage samt kraftvarmeværker, der fyrer med træ, har overtaget en stor del. Vandkraft findes næsten ikke, og gas spiller kun en lille rolle. Resten importeres, og importen tæller ikke med i produktionsfordelingen på denne side.
Mellem Finland og resten af Baltikum
Estland ligger i et knudepunkt. Mod nord kører Finland på atomkraft, blandt andet den store reaktor Olkiluoto 3, og på en vindsektor i hastig vækst, og den finske pris er som regel lavere end de baltiske. Mod syd hviler Letland på vandkraft fra floden Daugava og på gas, mens Litauen er blevet et vindland, der stadig importerer meget. For en dansk læser minder Estlink-kablerne om forbindelserne mellem Danmark og nabolandene: når de er fri, trækkes priserne mod hinanden.
Estland sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 23 % fra kul, brunkul og tørv, 21 % fra bioenergi og 18 % fra vind af elproduktionen i Estland. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 57 % af produktionen i Estland.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Estland
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Estland
- Hvad betaler en almindelig husstand i Estland for strøm?
- En husstand i Estland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 21,2 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 1,58 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Estland kommer fra kul, brunkul og tørv?
- 23 % af elproduktionen i Estland kom fra kul, brunkul og tørv i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Estland i forhold til nabolandene?
- I 2024: Estland: kul, brunkul og tørv 23 %, bioenergi 21 %; Finland: atomkraft 39 %, vind 25 %; Letland: vandkraft 51 %, gas 26 %; Litauen: vind 46 %, sol 19 %.
- Hvorfor viser siden ingen timepriser for Estland?
- Estlands day-ahead-priser kommer fra Nord Pool, og deres data må ikke frit gengives. Siden viser i stedet Eurostats officielle husholdningspriser. De rummer nettarif, afgifter og tillæg og ligger derfor tættere på det, et hjem faktisk betaler, end den rå børspris gør.
- Hvad ændrede sig, da Estland forlod det russiske elnet i 2025?
- Den 8. februar 2025 koblede Estland, Letland og Litauen sig fra det net, de havde delt med Rusland og Hviderusland siden sovjettiden, og dagen efter blev de synkroniseret med det kontinentale Europa via Litauens forbindelse til Polen. Handlen med russisk strøm var allerede stoppet i 2022, så skiftet var mest teknisk: de baltiske netselskaber holder nu selv frekvensen stabil som en del af det europæiske system.
- Brænder Estland stadig olieskifer af til strøm?
- Ja, men langt mindre end før. Værkerne ved Narva kører, når vind og import ikke dækker forbruget, og olieskifer er stadig den største enkeltkilde i årstallene. Rollen bliver mindre, efterhånden som vind og sol vokser, og CO2-kvoterne gør hver kilowatttime fra skifer dyrere.