Elprisen i Tyskland i dag

Ét budområde med Luxembourg og Bundesnetzagentur som tilsyn

Siden 1. oktober 2018 har Tyskland og Luxembourg udgjort ét budområde. Før da hørte Østrig med, men området blev delt, fordi forbindelserne over grænsen ikke kunne bære den handel, et fælles område forudsatte. Prisen for hver time i det kommende døgn findes i den fælles europæiske day-ahead-auktion (SDAC). Netselskaberne og deres tariffer reguleres af Bundesnetzagentur, mens fire selskaber driver højspændingsnettet: 50Hertz, Amprion, TenneT og TransnetBW.

Tyske husholdninger vælger selv elleverandør. Den, der aldrig har valgt, får Grundversorgung fra det selskab, der har flest husholdningskunder i netområdet. Siden 2025 skal alle leverandører også tilbyde en dynamisk aftale, der følger børsprisen, som danskerne kender det fra variable timepriser. Det kræver en intelligent måler.

Netzentgelte, Stromsteuer og tre tillæg

Selve strømmen er kun en del af en tysk elregning. Netzentgelte, altså nettarifferne, fastsættes for hvert netselskab og svinger mærkbart fra region til region. Stromsteuer udgør 2,05 cent pr. kWh; nedsættelsen fra 2026 gælder kun industri, landbrug og skovbrug, ikke private hjem. Over nettet opkræves i 2026 desuden KWKG-Umlage til kraftvarme (0,446 cent), et tillæg efter § 19 StromNEV (1,559 cent) og Offshore-Netzumlage (0,941 cent), som betaler for at koble havvindmøller til land. Hertil kommer en koncessionsafgift til kommunen og 19 % moms af det hele.

EEG-Umlage, som i tyve år finansierede udbygningen med vind og sol via elregningen, blev sat til nul i juli 2022. Støtten betales nu over statsbudgettet.

Vejret, gassen og flaskehalsen mod syd

Ingen faktor flytter den tyske elpris så meget som vejret. Blæser det kraftigt, og står solen højt, kan vind og sol dække næsten hele forbruget, og især i weekender og på helligdage bliver prisen negativ. I de mørke, vindstille vinteruger, som tyskerne kalder Dunkelflaute, sætter gaskraftværkerne prisen i mange timer, og så slår gasprisen og prisen på CO2-kvoter direkte igennem.

Nettet er den anden flaskehals. Vindstrømmen produceres mest i nord, mens den store industri ligger i syd og vest, og højspændingsledningerne er ikke fulgt med. Netselskaberne må så skrue ned for værker på den ene side og op på den anden. Den regning havner i nettarifferne, ikke i børsprisen.

Fra atomkraft og kul til vind og sol

Landvindmøller i de nordlige delstater og havmølleparker i Nordsøen og Østersøen leverer den største andel. Solcellerne er vokset hurtigt, fra hustage i Bayern og Baden-Württemberg til store anlæg på marker, og fra forår til efterår er det dem, der bærer middagstimerne. Brunkul fra Rhinlandet og Lausitz og importeret stenkul står stadig for en stor del sammen med gas, mens biogas og biomasse giver et jævnt bidrag. Vandkraft spiller kun en lille rolle, og atomkraften forsvandt med lukningen af de sidste tre reaktorer den 15. april 2023.

Tyskland mellem naboerne

Tyskland ligger midt i det europæiske elnet og handler strøm med alle sine naboer. Danmark og Tyskland har ofte samme pris, når det blæser i begge lande, mens danske vindmøller i stille perioder suppleres med tysk og norsk strøm. Frankrigs atomkraft sender ofte billigere strøm mod øst, når reaktorerne kører godt. Polen er langt mere afhængig af kul, og Nederlandene har mere gas i blandingen.