Elprisen i Malta
Hvad en husstand i Malta betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Malta har et af EU's mindste elsystemer, og det fungerer anderledes end næsten alle andre lande på dette site. Der er intet engrosmarked og ingen timepris på en børs: Det statsejede forsyningsselskab Enemalta leverer til alle husstande til takster, som regeringen fastsætter. Taksterne er holdt i ro i årevis, også gennem energikrisen i 2022, og derfor betaler maltesiske husstande nogle af de laveste priser i euroområdet.
Strømmen kommer fra to retninger: et gasfyret kraftværk ved Delimara, der får flydende naturgas, og et søkabel til Sicilien, som forbinder Malta med det italienske net. Solceller på tagene leverer en voksende del. Da der ikke findes en maltesisk markedspris, viser siden ingen timegraf; tallene for husstandspriser kommer fra Eurostat.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Malta er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Malta fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Malta, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 12,7 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 1 % mere end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Malta
Ét selskab, faste takster, ingen børs
Malta har hverken eget prisområde eller elbørs. Enemalta, som staten ejer, driver distributionsnettet og er eneste leverandør til hjem og virksomheder; detailmarkedet er ikke åbnet for konkurrence som på fastlandet. Taksterne fastsættes af regeringen i bekendtgørelser, mens Regulator for Energy and Water Services (REWS) fører tilsyn med sektoren. Når Enemalta importerer gennem kablet, køber selskabet til italienske markedspriser, men de sendes ikke videre time for time.
Trin, servicegebyr og eco-reduction
En maltesisk elregning er bygget anderledes end en dansk. Prisen pr. kWh stiger i trin, jo mere husstanden bruger om året, så de første kilowatttimer er de billigste, og et stort forbrug koster mere pr. enhed. Dertil kommer et fast årligt servicegebyr pr. måler. Husstande med lavt forbrug pr. person kan få en eco-reduction, en rabat på en del af forbruget. Moms lægges oveni, men der er ingen separat nettarif: Netomkostningerne er indregnet i Enemaltas takst.
Gas med skib, sol på tagene og et kabel til Sicilien
Det meste af Maltas strøm laves af gas på Delimara-værket på sydøstkysten. Gassen kommer som LNG med tankskib og opbevares i et flydende lagerskib fortøjet ved værket – et skifte fra tung fuelolie, der fandt sted i anden halvdel af 2010'erne. Solceller på de flade tage leverer en voksende andel, mens vindkraft praktisk talt ikke findes.
Kablet til Sicilien, i drift siden 2015 med en kapacitet på 200 MW, lader Malta importere, når italiensk strøm er billigere end egen produktion, og fungerer som reserve, når enheder er ude. Forbruget topper i sommervarmen, når aircondition kører overalt på øerne.
Anderledes end Sicilien, anderledes end Cypern
Gennem kablet er Malta bundet til Italien, og især til den sicilianske zone på det italienske marked, hvor gas også sætter meget af prisen. Italienske husstande ser dog regningen følge engrosmarkedet, mens de maltesiske takster står stille. Cypern, EU's anden lille østat i Middelhavet, er stadig ikke forbundet med noget andet net og brænder mest olie af, så landet er mere udsat for brændselspriser og betaler mere for strømmen. For en dansker, der er vant til timepriser, er Malta det modsatte yderpunkt.
Malta sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 84 % fra gas, 15 % fra sol og 0 % fra bioenergi af elproduktionen i Malta. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 15 % af produktionen i Malta.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Malta
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Malta
- Hvad betaler en almindelig husstand i Malta for strøm?
- En husstand i Malta, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 12,7 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 0,95 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Malta kommer fra gas?
- 84 % af elproduktionen i Malta kom fra gas i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Malta i forhold til nabolandene?
- I 2024: Malta: gas 84 %, sol 15 %; Italien: gas 44 %, vandkraft 19 %; Cypern: olie 76 %, sol 19 %.
- Hvorfor findes der ingen timepris for Malta?
- Malta har hverken eget engrosmarked eller prisområde. Husstande og virksomheder betaler takster, som regeringen fastsætter, ikke en pris der skifter time for time. Enemalta handler godt nok på det italienske marked, når der importeres gennem kablet til Sicilien, men de priser er Italiens og sendes ikke videre til maltesiske kunder. Siden viser derfor Eurostats officielle husstandspriser.
- Hvorfor har elpriserne på Malta næsten ikke ændret sig?
- Regeringen har valgt at holde taksterne for husstande og virksomheder stabile. Da brændsels- og gaspriserne steg kraftigt i 2022, betalte staten tilskud til Enemalta for at dække forskellen i stedet for at hæve taksterne. Det forklarer den flade kurve i Eurostats tal, men regningen forsvinder ikke: Den bæres af statsbudgettet.
- Hvad sker der, hvis kablet til Sicilien svigter?
- Så må Malta klare sig med egne værker ved Delimara, som i mange timer er dyrere at køre end import og giver mindre margin, når forbruget topper om sommeren. For kunderne ændrer det ikke taksten: De betaler de faste satser, uanset hvor strømmen kommer fra.