Elprisen i Schweiz i dag
Spotprisen på el time for time i CH (CH), fredag den 23. oktober 2026.
Schweiz producerer over halvdelen af sin strøm med vandkraft og en stor del af resten på fire atomreaktorer, mens solceller vokser hurtigt. Selv om landet ligger midt i det europæiske elnet, er det ikke med i EU's markedskobling: den schweiziske day-ahead-auktion holdes for sig, og prisen her på siden stammer fra den.
For danske læsere er den største forskel, at schweiziske husholdninger ikke kan vælge elselskab. De får grundforsyning (Grundversorgung) fra det lokale forsyningsselskab til en tarif, der fastsættes én gang om året for det følgende kalenderår og kontrolleres af tilsynet ElCom. Priserne er derfor forskellige fra kommune til kommune og følger markedet med forsinkelse.
I dag koster strømmen i gennemsnit 21,5 Rp./kWh i CH (CH).
LiveKilde: Bundesnetzagentur | SMARD.deKurs: ECB 22.10.2026
Time for time
De tre billigste timer i træk er kl. 02–05 (gennemsnit 19,9 Rp./kWh). Dyrest er det kl. 08–09.
Vis alle timer som tabel
| Time | Spotpris (Rp./kWh) | Niveau |
|---|---|---|
| 00–01 | 20,2 | Billig |
| 01–02 | 20,1 | Billig |
| 02–03 | 20,2 | Billig |
| 03–04 | 19,7 | Billig |
| 04–05 | 19,8 | Billig |
| 05–06 | 21,4 | Mellem |
| 06–07 | 23,0 | Dyr |
| 07–08 | 23,0 | Dyr |
| 08–09 | 23,0 | Dyr |
| 09–10 | 22,4 | Dyr |
| 10–11 | 22,4 | Dyr |
| 11–12 | 22,3 | Mellem |
| 12–13 | 21,3 | Mellem |
| 13–14 | 21,2 | Billig |
| 14–15 | 21,0 | Billig |
| 15–16 | 21,4 | Mellem |
| 16–17 | 21,9 | Mellem |
| 17–18 | 22,6 | Dyr |
| 18–19 | 22,9 | Dyr |
| 19–20 | 22,5 | Dyr |
| 20–21 | 22,0 | Mellem |
| 21–22 | 21,5 | Mellem |
| 22–23 | 20,6 | Billig |
| 23–00 | 18,9 | Billig |
Spotprisen er prisen på elbørsen, gennemsnit af timens fire kvarterspriser, uden afgifter, nettarif og moms. Omregnet med ECB's referencekurs 22.10.2026: 1 EUR = 0,9211 CHF, 1 EUR = 7,4747 DKK. Kurserne er gratis fra ECB.
Hvor kommer strømmen i Schweiz fra?
Bruttoproduktion af el i 2025 efter energikilde. Kilde: BFE.
Sådan fungerer elprisen i Schweiz
Egen auktion og et marked kun for storforbrugere
Schweiz er ikke en del af EU's indre elmarked, og derfor beregnes den schweiziske pris ikke sammen med de koblede europæiske områder, og kapaciteten på grænserne fordeles for sig. Swissgrid ejer og driver transmissionsnettet. Markedet har siden 2009 kun været åbent for kunder med et forbrug på mindst 100 MWh om året. Alle andre, herunder almindelige hjem, er bundet til det lokale netselskab, og dem er der flere hundrede af.
Den føderale elkommission ElCom kontrollerer net- og energitariffer i grundforsyningen og kan kræve dem sat ned. Elforsyningsloven, som vælgerne vedtog ved en folkeafstemning i juni 2024, sætter især skub i udbygningen af vedvarende energi, men åbnede ikke markedet for husholdninger.
Energi, netbenyttelse, kommunale afgifter og Netzzuschlag
En schweizisk elregning, opgjort i rappen pr. kWh, har fire hoveddele: energitariffen, betalingen for at bruge nettet, afgifter til kommune eller kanton og det føderale nettillæg (Netzzuschlag), der finansierer vedvarende energi og genopretning af vandløb. Efter energikrisen er der kommet et bidrag til en vinterreserve af strøm, og moms lægges oven i.
Forsyningsselskaberne skal basere energitariffen på, hvad deres egen produktion og deres indkøb koster. En kommune med egne vandkraftværker kan derfor betale langt mindre end en, hvis selskab køber det meste på markedet. ElCom offentliggør alle selskabers tariffer, så de kan sammenlignes.
Snesmeltning, vinterimport og naboernes priser
Vandet giver årets rytme. Sidst på foråret og om sommeren fylder smeltevandet magasinerne og floderne, løbekraftværkerne kører fuldt, og Schweiz eksporterer som regel. Om vinteren falder vandføringen, magasinerne tømmes, og landet importerer normalt, så prisen læner sig op ad Tyskland og Frankrig. Magasinværkerne producerer i de dyreste timer, og om atomreaktorerne kører, betyder især noget om vinteren. Gennem handlen over grænserne slår gaspriser og vejr i nabolandene igennem på den schweiziske pris.
Løbekraft, alpemagasiner og fire reaktorer
Løbekraftværker ved Rhinen, Aare og Rhône producerer døgnet rundt, mens magasinværker i Wallis, Graubünden og andre alpekantoner gemmer vand bag høje dæmninger som Grande Dixence. Pumpekraftværket Nant de Drance, der kom i drift i 2022, giver ekstra fleksibilitet. Atomkraften kommer fra Beznau med to reaktorer samt fra Gösgen og Leibstadt; Mühleberg lukkede ved udgangen af 2019, og Beznau 1 fra 1969 er en af verdens ældste reaktorer i drift. Solceller breder sig hurtigt, mens vindkraft næsten ikke findes.
Transitland mellem Tyskland, Frankrig og Italien
Schweiz er et knudepunkt i det europæiske net med mange forbindelser over grænserne. Tyskland leverer vind, sol og kul, Frankrig mest atomkraft, og en stor del af den strøm, der går sydpå til Italien, passerer schweiziske ledninger. Østrig ligner Schweiz mest med sin alpine vandkraft, men har ingen atomkraft og er fuldt med i EU's markedskobling.
Schweiz sammenlignet med nabolandene
I 2025 kom 56 % fra vandkraft, 27 % fra atomkraft og 12 % fra sol af elproduktionen i Schweiz. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 95 % af produktionen i Schweiz.
Bruttoproduktion af el i 2025 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra. Schweiz: BFE, elektricitetsbalance; lagervandkraft inkluderer pumpekraft.
Min Elpris dækker endnu ikke Schweiz
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Schweiz
- Hvad koster strømmen i Schweiz i dag?
- I CH (CH) er spotprisen i gennemsnit 21,5 Rp./kWh i dag. Billigst er det kl. 23–00 med 18,9 Rp./kWh, dyrest kl. 08–09 med 23,0 Rp./kWh. Oven i kommer nettarif, afgifter og moms.
- Hvor meget af strømmen i Schweiz kommer fra vandkraft?
- 56 % af elproduktionen i Schweiz kom fra vandkraft i 2025 (BFE). Det er den største enkeltkilde.
- Kan en schweizisk husholdning vælge elselskab?
- Nej. Kun kunder med et forbrug på mindst 100 MWh om året, typisk større virksomheder, må købe på det frie marked. Husholdninger får grundforsyning fra det lokale selskab til årets fastsatte tarif. Nogle selskaber tilbyder forskellige produkter, fx ren vand- eller solstrøm, men selve leverandøren bestemmes af adressen.
- Hvorfor følger den schweiziske tarif ikke day-ahead-prisen her på siden?
- Fordi tarifferne i grundforsyningen fastsættes for et helt kalenderår og bygger på selskabets egne produktions- og indkøbsomkostninger, ofte købt flere år i forvejen. En kraftig stigning eller et fald i day-ahead-prisen når derfor først husholdningerne et år eller mere senere, hvis overhovedet, og forskelligt fra selskab til selskab.
- Hvad betyder det, at Schweiz står uden for EU's markedskobling?
- I de koblede EU-områder beregnes priser og strømme over grænserne i ét trin, så strømmen flyder derhen, hvor den er mest værd. Schweiz holder sin egen day-ahead-auktion, og kapaciteten på grænserne fordeles for sig. Forbindelserne udnyttes derfor mindre effektivt, og den schweiziske pris kan afvige mere fra nabolandenes.