Gå til indhold

Elprisen i Irland

Hvad en husstand i Irland betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.

I Irland handles strømmen på tværs af en landegrænse. Republikken og Nordirland udgør ét engrosmarked, Single Electricity Market, med samme pris i Dublin og Belfast. Gas og vind står for det meste af produktionen, og fordi øen er lille og kun svagt forbundet med nabolandene, reagerer engrosprisen kraftigt på vejret og på prisen på importeret gas.

For husstandene betyder det en af de højere elregninger i EU. Der er hverken reguleret tarif eller prisloft i Irland: Hver leverandør fastsætter selv sin kWh-pris og sin faste afgift, og myndighederne fører tilsyn med markedet uden at bestemme prisen. Siden viser Eurostats officielle forbrugerpriser for Irland og landets elproduktion år for år.

Kurs: ECB 22.10.2026

Timepriserne fra elbørsen i Irland er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.

Vis i
Husstandspris
38,7 c/kWh
1. halvår 2026, alt inkl.
På et år
+20 %
mod 1. halvår 2025
Gas
48 %
af elproduktionen i 2024

Hvor kommer strømmen i Irland fra?

Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).

Vind37 %
Sol4 %
Vandkraft1 %
Bioenergi3 %
Affald1 %
Gas48 %
Olie2 %
Kul, brunkul og tørv2 %
Andet1 %

Husstandsprisen siden 2023

Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).

Vis i

En husstand i Irland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 38,7 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 20 % mere end et år før (Eurostat).

Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.

Sådan fungerer elprisen i Irland

Ét marked for hele øen

Siden 2007 har Irland og Nordirland delt engrosmarked. Den nuværende udformning er fra oktober 2018 og omfatter dagen-før-handel, intradaghandel og balancering, som drives af SEMO, et fællesforetagende mellem de to systemoperatører, EirGrid og SONI. Reglerne fastlægges af SEM Committee, hvor den irske Commission for Regulation of Utilities (CRU) og Utility Regulator i Belfast sidder sammen.

Forbrugerpriserne i Republikken blev givet fri for over ti år siden, og i dag bestemmer leverandørerne selv deres tariffer. CRU udsteder bevillinger, godkender nettarifferne og beskytter forbrugerne, men sætter ikke et loft over prisen, som Ofgem gør på den anden side af Det Irske Hav.

Fast afgift, PSO-afgift og kWh-pris

Den irske elregning består af en pris pr. kWh og en fast betaling pr. dag. Begge dækker nettet, som drives af ESB Networks og EirGrid, ud over leverandørens egne omkostninger. Husstande på landet betaler en højere fast afgift end i byerne, fordi hver tilslutning derude kræver mere ledning. Moms lægges oven i.

En post har sit eget navn på irske regninger: Public Service Obligation-afgiften, et fast månedligt beløb pr. husstand, der supplerer indtægten for vedvarende energi og andre støttede værker. CRU beregner den hvert år for tolv måneder fra oktober. Når engrospriserne er høje, skal værkerne bruge mindre støtte, og afgiften kan falde til nul.

Gasimport, vind og datacentre

Gaskraftværker sætter engrosprisen i de fleste timer, og gassen kommer for størstedelens vedkommende fra Storbritannien gennem rørledninger under havet fra Skotland; Corrib-feltet ud for County Mayo dækker en faldende del. Prisen følger derfor gasmarkedet i Nordvesteuropa tæt. Når det blæser, skifter billedet hurtigt, men systemoperatøren begrænser, hvor meget strøm fra vindmøller og andre ikke-synkrone anlæg nettet kan tage på én gang, så møller bliver nogle gange skruet ned.

Også forbruget er særligt. Datacentrene, der ligger samlet omkring Dublin, bruger ifølge Central Statistics Office omkring en femtedel af den målte strøm i Irland, og væksten presser både produktionen og nettet. De dyreste timer er stadig vinteraftener med svag vind.

Gas og vind, men ingen atomkraft

Gas var den største kilde i 2024 med vind som en stærk nummer to. Solceller vokser hurtigt fra et lavt udgangspunkt, mens biomasse, lidt olie og de sidste kul fra Moneypoint udgjorde det meste af resten. Moneypoint ved Shannons udmunding holdt op med at brænde kul i 2025. Vandkraften er beskeden: Ardnacrusha ved Shannon, åbnet i 1929, er stadig det største vandkraftværk, og Turlough Hill i Wicklow lagrer energi ved at pumpe vand op i et højtliggende bassin.

Irland har ingen atomkraft; Electricity Regulation Act fra 1999 forbyder at bruge kernespaltning til at producere strøm til nettet. Havvind, som allerede fylder meget i Storbritannien og Danmark, er knap kommet i gang ud for den irske kyst, så næsten al vindkraft kommer fra møller på land.

Kabler til Storbritannien og snart Frankrig

Alle øens forbindelser til resten af Europa går indtil videre til Storbritannien: East-West Interconnector og Greenlink forbinder Irland med Wales, og Moyle-kablet forbinder Nordirland med Skotland. Da briterne efter brexit står uden for EU's markedskobling, handles kapaciteten på kablerne særskilt.

Celtic Interconnector, et søkabel fra County Cork til Bretagne, er under opførelse og bliver Irlands første direkte forbindelse til Frankrig og EU's indre marked. Som i Danmark er vind en hjørnesten, men hvor Danmark har kabler til flere nabolande, hviler den irske pris på gas og vind i et lille og isoleret system.

Irland sammenlignet med nabolandene

I 2024 kom 48 % fra gas, 37 % fra vind og 4 % fra sol af elproduktionen i Irland. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 46 % af produktionen i Irland.

Irlandgas 48 %, vind 37 %
Storbritannienvind 35 %, gas 32 %
Frankrigatomkraft 67 %, vandkraft 12 %

Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra. Storbritannien: NESO, historisk produktion, uden import og pumpekraft.

Min Elpris dækker endnu ikke Irland

Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.

Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.

Min Elpris

Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.

Hent i App StoreHent i Google Play

Spørgsmål om elprisen i Irland

Hvad betaler en almindelig husstand i Irland for strøm?
En husstand i Irland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 38,7 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 2,89 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
Hvor meget af strømmen i Irland kommer fra gas?
48 % af elproduktionen i Irland kom fra gas i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
Hvordan ligger elmixet i Irland i forhold til nabolandene?
I 2024: Irland: gas 48 %, vind 37 %; Storbritannien: vind 35 %, gas 32 %; Frankrig: atomkraft 67 %, vandkraft 12 %.
Hvorfor viser siden ingen timepriser for Irland?
De irske dagen-før-priser fastsættes på det fælles ø-marked, som SEMO driver, og de data må ikke gengives frit. Siden viser i stedet Eurostats officielle forbrugerpriser for Irland. De rummer nettariffer, afgifter og skatter og siger derfor mere om, hvad husstandene faktisk betaler, end en engrospris ville.
Hvad er PSO-afgiften på en irsk elregning?
Navnet kendes fra Danmark, hvor PSO-afgiften er afskaffet. I Irland finansierer Public Service Obligation-afgiften støtte til vedvarende energi og andre værker, som staten har indgået aftale med af hensyn til forsyningssikkerhed eller klima. Husstande betaler et fast beløb om måneden uanset forbrug. CRU fastsætter den hvert år fra oktober, og den bliver mindre, når engrospriserne er høje.
Betaler Irland og Nordirland den samme pris for strøm?
I engrosleddet ja: Begge handler på Single Electricity Market til samme priser. Forbrugerpriserne er derimod forskellige. Nordirland har sin egen myndighed, egne leverandører, nettariffer og skatter, og regningen betales i pund i stedet for euro. Prisen pr. kWh er derfor ikke den samme på hver side af grænsen.