Elprisen i Finland
Hvad en husstand i Finland betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Finland er ét samlet prisområde, og prisen svinger mere end i det meste af Norden. Atomkraften giver et stort, stabilt grundlag, men vindmøllerne er vokset så hurtigt, at blæsende nætter kan sende prisen under nul, mens en kold og stille januaraften kan gøre Finland til et af Europas dyreste områder.
Mange finske husstande mærker udsvingene direkte, fordi aftaler med spotpris, pörssisähkö, er udbredte, ligesom variable timeaftaler er det i Danmark. Siden viser ikke de finske day-ahead-priser, men Eurostats officielle priser for husholdninger og årets elproduktion.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Finland er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Finland fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Finland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 26,9 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 18 % mere end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Finland
Ét prisområde på den nordiske børs
Hele Finland udgør prisområdet FI, hvor Danmark har to. Prisen fastsættes dagen før på det nordiske day-ahead-marked, der er koblet med resten af Europa. Er der plads på forbindelserne til Sverige og Estland, deler Finland ofte pris med et af dem; er de fyldt, går den finske pris sine egne veje.
Fingrid driver transmissionsnettet, og Energiavirasto, den finske energimyndighed, fører tilsyn med netselskaberne og markedet. Detailprisen er fri. Man vælger mellem tidsbegrænset fastpris, løbende aftaler, som elselskabet kan ændre prisen på, og spotaftaler.
Siirtomaksu, sähkövero og 25,5 % moms
Regningen har en energidel fra elselskabet og en nettariffdel, siirtomaksu, fra det lokale netselskab, der har monopol i sit område. Tarifferne svinger meget fra selskab til selskab og er typisk højere i tyndt befolkede egne, hvor lange luftledninger er gravet ned for at kunne modstå storme, og den regning betales over nettariffen.
Elafgiften, sähkövero, opkræves pr. kWh over netregningen sammen med et lille forsyningssikkerhedsbidrag. Momsen på el har været 25,5 % siden 1. september 2024 og lægges på energi, net og afgift.
Når den finske pris går under nul
Vindkraften er vokset hurtigere end evnen til at bruge eller eksportere den. På blæsende nætter med lavt forbrug, når atomkraftværkerne kører og kablerne til Sverige og Estland er fyldt, kan producenterne hellere tage imod negative priser end stoppe. Forårsfloden i de nordlige elve kan gøre overskuddet større.
Om vinteren vender billedet. Elvarme er udbredt, og en kold periode med lidt vind øger forbruget, netop når udbuddet er knapt. Står en stor reaktor samtidig stille, kan prisen springe kraftigt. Siden importen fra Rusland stoppede i maj 2022, må hullet dækkes over forbindelserne mod vest og syd.
Atomkraft først, vind lige efter
Atomkraften er den største kilde, fra fem reaktorer: tre i Olkiluoto ved vestkysten og to i Loviisa i sydøst. Olkiluoto 3, en af Europas største reaktorer, gik i almindelig drift i 2023. Vindkraft er nu den næststørste kilde, mest på land langs vestkysten.
Vandkraft fra elve som Kemijoki og Oulujoki giver en stabil andel, og biomasse, ofte fra skovindustrien, bruges i kraftvarmeværker. Kul og tørv er næsten forsvundet.
Finland, Sverige, Estland og Danmark
Sverige er Finlands vigtigste partner: ledninger i nord forbinder til SE1, og Fenno-Skan-kablerne krydser Den Botniske Bugt til SE3, så svensk vand- og atomkraft ofte sætter den finske pris. Mod syd går Estlink-kablerne til Estland, hvor produktionen længe har bygget på olieskifer og prisen ofte er højere.
Sammenlignet med Danmark har Finland langt mere atomkraft og mindre forbindelse til kontinentet. Det gør begge lande følsomme over for vind, men Finland mangler Danmarks mange kabler til Tyskland og Norge til at udjævne udsvingene.
Finland sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 39 % fra atomkraft, 25 % fra vind og 17 % fra vandkraft af elproduktionen i Finland. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 95 % af produktionen i Finland.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Finland
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Finland
- Hvad betaler en almindelig husstand i Finland for strøm?
- En husstand i Finland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 26,9 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 2,01 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Finland kommer fra atomkraft?
- 39 % af elproduktionen i Finland kom fra atomkraft i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Finland i forhold til nabolandene?
- I 2024: Finland: atomkraft 39 %, vind 25 %; Sverige: vandkraft 37 %, atomkraft 29 %; Estland: kul, brunkul og tørv 23 %, bioenergi 21 %; Norge: vandkraft 88 %, vind 9 %.
- Hvorfor viser siden ingen timepriser for Finland?
- Elbørsen offentliggør de finske day-ahead-priser, men de må ikke frit gengives. Siden viser derfor Eurostats officielle husholdningspriser, som indeholder nettarif og afgifter, og årets elproduktion i stedet.
- Køber Finland stadig strøm fra Rusland?
- Nej. Importen fra Rusland stoppede i maj 2022. Den kapacitet, den dækkede, skal nu komme fra finsk produktion og fra Sverige, Estland og Norge, og det er en af grundene til, at vintertoppene er blevet mere følsomme.
- Hvad sker der med prisen, når Olkiluoto 3 står stille?
- Olkiluoto 3 er Nordens største enkeltstående produktionsenhed, så når den er ude til revision eller på grund af en fejl, forsvinder en stor blok stabil produktion. Priserne stiger, mest mærkbart på kolde, vindstille vinterdage, hvor importen allerede er på sit maksimum.