Elprisen i Storbritannien
Hvad en husstand i Storbritannien betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
I England, Skotland og Wales er det ikke en timepris fra elbørsen, men et loft, der bestemmer, hvad de fleste husstande betaler for strøm. Energitilsynet Ofgem fastsætter hvert kvartal, hvor høj prisen pr. kWh og den faste daglige betaling (standing charge) højst må være på standardtarifferne. Siden viser det gældende loft og den aktuelle elproduktion fra NESO, det statsejede selskab, der driver det britiske elsystem.
Gas og vind trækker prisen hver sin vej. Gaskraftværkerne sætter som regel prisen på engrosmarkedet, så gasprisen slår direkte igennem på regningen. Vindkraft er nu den største kilde og kan presse prisen langt ned, på blæsende nætter endda under nul. Kul er ude af billedet: Ratcliffe-on-Soar, landets sidste kulkraftværk, lukkede i september 2024.
Kurs: ECB 22.10.2026
Den britiske børspris må ikke gengives frit, så siden viser Ofgems prisloft – den højeste pris pr. kWh og det faste dagsgebyr for standardaftaler – i stedet.
Hvor kommer strømmen i Storbritannien fra lige nu?
Elproduktionen i Storbritannien kl. 00.00, fordelt på energikilder. Andele af produktionen uden import, beregnet hver halve time.
Source: NESO Carbon Intensity API (carbonintensity.org.uk), CC BY 4.0
Ofgems prisloft
Den højeste pris for standardaftaler i England, Skotland og Wales, 1. oktober 2026 – 31. december 2026, gennemsnit ved betaling med Direct Debit.
Prisloftet gælder pris pr. kWh og det faste gebyr, ikke den samlede regning. Satserne varierer med region og betalingsform.
Ifølge Ofgem er der ingen moms på husstandes el fra 1. oktober 2026 til 31. marts 2027.
Sådan fungerer elprisen i Storbritannien
Én landspris og et loft over forbrugerprisen
Engrosmarkedet i Storbritannien er ét prisområde, hvor Danmark har to. Dagen-før-auktionerne afvikles af børserne EPEX SPOT og N2EX, og efter brexit har landet siden begyndelsen af 2021 stået uden for den europæiske markedskobling, så kapaciteten på søkablerne fordeles for sig. I 2025 besluttede regeringen at beholde én national pris frem for at dele landet op i zoner.
Ofgem regner loftet ud hver tredje måned ud fra omkostningerne til indkøb af strøm, net og politiske ordninger. Det gælder standardtarifferne med variabel pris og andre default-tariffer, mens fastprisaftaler ligger uden for. Loftet begrænser satserne, ikke regningen: Bruger man mere, betaler man mere.
Fast dagsbetaling, kWh-pris og moms
En britisk elregning har to priser: en pris pr. kWh og en fast betaling for hver dag, uanset forbrug. I begge ligger de samme dele: strøm købt på engrosmarkedet, transmissions- og distributionsnettet, balancering af systemet, leverandørens omkostninger og avance samt politiske omkostninger, der blandt andet finansierer Contracts for Difference til CO₂-fattig produktion og støtte til sårbare husstande. Oven i kommer moms.
Loftet er forskelligt fra region til region, fordi nettet koster noget andet i for eksempel det nordlige Skotland end i London, og det afhænger af betalingsmåden: direct debit, regning efter forbrug eller forudbetalt måler. Tallet på siden er Ofgems gennemsnit for direct debit. Den britiske klimaafgift, Climate Change Levy, rammer kun virksomheder, og en elafgift som den danske findes ikke for husstande.
Når gassen bestemmer
Gaskraftværker er som regel de sidste, der skal i gang for at dække forbruget, og derfor sætter deres brændsels- og CO₂-omkostninger prisen i de fleste timer. Det forklarer, hvorfor gaskrisen i 2022 ramte de britiske regninger så hårdt, og hvorfor loftet følger gaspriserne på terminsmarkedet tæt. Nordsøen leverer mindre gas år for år; resten kommer i rør fra Norge og som flydende naturgas med skib.
Vinden trækker modsat. På blæsende dage med lavt forbrug falder engrosprisen kraftigt, og skotske vindmølleparker får nogle gange betaling for at stoppe, fordi nettet ikke kan føre al strømmen sydpå. Den udgift havner på alles regning. De dyre timer er kolde, vindstille vinteraftener, hvor import gennem kablerne hjælper.
Mest vind, så gas og ingen kul
I 2025 var vind den største kilde til britisk elproduktion, meget af den fra havvindmølleparker i Nordsøen og Det Irske Hav, mens Skotland står for en stor del af møllerne på land. Gas fulgte tæt efter. EDF's atomkraftværker leverer en stabil grundlast, selv om flere ældre værker er lukket, og Hinkley Point C i Somerset stadig er under opførelse.
Biomasse er en britisk særhed: Drax-værket i North Yorkshire har bygget blokke om fra kul til importerede træpiller. Solceller er vokset hurtigt, især i det sydlige England, mens vandkraft er et lille, mest skotsk bidrag.
Søkabler til nabolandene
Søkabler forbinder øen med det meste af Nordvesteuropa. Viking Link, i drift siden 2023, går fra Lincolnshire til Revsing ved Vejen i Danmark, og North Sea Link henter vandkraft fra Norge. Flere kabler fører til Frankrig med dets atomkraft, BritNed til Holland og Nemo Link til Belgien. Fordi handlen ikke længere er markedskoblet, følger strømmen ikke altid prisforskellen lige så præcist som inden for EU.
Mod vest går to kabler fra Wales til Irland, der deler marked med Nordirland. Danmark har en endnu større vindandel, men dansk strøm er bundet til Norden og Tyskland gennem mange forbindelser; den britiske pris følger gassen langt tættere.
Storbritannien sammenlignet med nabolandene
I 2025 kom 35 % fra vind, 32 % fra gas og 14 % fra atomkraft af elproduktionen i Storbritannien. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 66 % af produktionen i Storbritannien.
Bruttoproduktion af el i 2025 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra. Storbritannien: NESO, historisk produktion, uden import og pumpekraft.
Min Elpris dækker endnu ikke Storbritannien
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Storbritannien
- Hvad er prisloftet på el i Storbritannien lige nu?
- Ofgems prisloft for 1. oktober 2026 – 31. december 2026 er 26,32 p pr. kWh og 54,83 p om dagen i fast gebyr, i gennemsnit for England, Skotland og Wales ved Direct Debit.
- Hvor meget af strømmen i Storbritannien kommer fra vind?
- 35 % af elproduktionen i Storbritannien kom fra vind i 2025 (NESO). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Storbritannien i forhold til nabolandene?
- I 2025: Storbritannien: vind 35 %, gas 32 %; Irland: gas 48 %, vind 37 %; Frankrig: atomkraft 67 %, vandkraft 12 %; Holland: gas 36 %, vind 27 %; Belgien: atomkraft 41 %, gas 19 %.
- Sætter prisloftet en grænse for hele regningen?
- Nej. Loftet bestemmer den højeste pris pr. kWh og den højeste faste dagsbetaling, en leverandør må tage på en standardtarif, ikke et maksimum for regningen. Den afhænger af forbruget, regionen og betalingsmåden. Fastprisaftaler er slet ikke omfattet og kan være både billigere og dyrere end loftet.
- Hvorfor viser siden ingen timepriser for Storbritannien?
- Dagen-før-priserne fastsættes på auktioner hos EPEX SPOT og N2EX, og deres data må ikke gengives frit. Da de fleste husstande betaler en sats under Ofgems loft og ikke en timepris, viser siden i stedet loftets kWh-pris og faste dagsbetaling sammen med elproduktionen fra NESO.
- Gælder Ofgems loft også i Nordirland?
- Nej. Ofgem regulerer kun Storbritannien, altså England, Skotland og Wales. Nordirland har sin egen myndighed, Utility Regulator, og strømmen handles på det fælles marked med Irland. Forbrugerpriserne følger derfor andre regler og kan ligge et helt andet sted end det britiske loft.
Relaterede sider
Kilder
- Source: NESO Carbon Intensity API (carbonintensity.org.uk), CC BY 4.0.
- Supported by National Energy SO Open Data.
- Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
- Ofgem, energy price cap. Contains public sector information licensed under the Open Government Licence v3.0.
- Valutakurser: Den Europæiske Centralbank (ECB), euroens referencekurser – gratis at bruge.