Elprisen i Kroatien
Hvad en husstand i Kroatien betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Kroatiens strøm stiger og falder med floderne. Vandkraft er den største indenlandske kilde, fra Cetina og de andre karstfloder i Dalmatien til Drava i nord, så et vådt og et tørt år kan se meget forskellige ud for hele systemet. Gaskraftværker, vindmøller i det blæsende dalmatiske bagland og en andel af et slovensk atomkraftværk fylder hullerne.
Det, kroatiske husstande betaler, har været skærmet fra engrosmarkedet: Siden 2022 har regeringen gentagne gange lagt loft over detailpriserne, og de fleste hjem forsynes stadig af det statsejede HEP. Selve day-ahead-markedet, CROPEX, er koblet med resten af Europa, men timepriserne vises ikke på denne side.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Kroatien er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Kroatien fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Kroatien, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 18,2 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 12 % mere end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Kroatien
CROPEX, HERA og et marked, husstandene knap mærker
Strøm til næste dag handles på CROPEX, den kroatiske elbørs, som en del af den europæiske markedskobling, og Kroatien er ét prisområde. HOPS driver transmissionsnettet, og myndigheden HERA (Hrvatska energetska regulatorna agencija) fastsætter nettarifferne og fører tilsyn. I princippet kan husstande skifte leverandør, men HEP-koncernen – produktion, distribution gennem HEP ODS og levering gennem HEP Elektra – forsyner stadig langt de fleste. Dekreter vedtaget siden krisen i 2022 har sat loft over husstandenes pris og løsnet koblingen til børsen.
Plavi, bijeli og gebyrerne ovenpå
Husstandene vælger mellem tarifmodeller. Den blå model (plavi) har én pris døgnet rundt; den hvide (bijeli) har en højere dagtakst og en lavere nattakst, der passer til elvandvarmere og akkumuleringsovne. Oven i energien kommer betaling for transmissions- og distributionsnettet, et fast månedligt gebyr for målepunktet, et bidrag til støtte for vedvarende energi, et solidaritetsgebyr, der hjælper husstande i energifattigdom, og moms. Regningerne har været i euro, siden Kroatien indførte valutaen i 2023.
Regn, bora og importeret gas
Nedbøren i det dinariske karstland afgør, hvor meget vand vandkraftværkerne kan bruge, og i tørre år importerer Kroatien mere. Bora, den kolde nordøstenvind langs Adriaterhavskysten, kan få vindmøllerne til at producere kraftigt om vinteren. Gasværker sætter prisen i mange timer, og gassen kommer nu også som LNG gennem den flydende terminal på øen Krk, åbnet i 2021. Forbruget topper to gange: om vinteren til opvarmning og om sommeren, når turisterne fylder kysten og aircondition kører.
Først vand, så gas, vind og sol
Vandkraften står for den største andel, fra magasinværker i Lika og Dalmatien og flodkraftværker på Drava. Gasfyrede værker i og omkring Zagreb og i Sisak følger efter, og de leverer også fjernvarme. Vindmølleparker, de fleste i baglandet bag Šibenik, Split og Zadar, er vokset støt, og solceller er begyndt at følge med – dog langt fra den vindandel, danskerne kender. Kulværket i Plomin i Istrien er det sidste af sin slags. Kroatiens halvdel af Krško ses ikke her, fordi statistikken regner den med i Slovenien.
Naboer: en delt reaktor og ungarsk atomkraft
Slovenien er den nærmeste partner: Landene ejer Krško sammen, nettene er tæt forbundne, og Sloveniens blanding af atom, vand og brunkul er mere stabil end Kroatiens regnafhængige system. Ungarn læner sig op ad atomkraftværket Paks og voksende solenergi og er forbundet med Kroatien gennem flere linjer over Drava. På den anden side af Adriaterhavet kører Italien mest på gas og har som regel højere priser. Mod syd og øst handler Kroatien også med Bosnien-Hercegovina og Serbien, der står uden for EU.
Kroatien sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 43 % fra vandkraft, 21 % fra gas og 17 % fra vind af elproduktionen i Kroatien. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 72 % af produktionen i Kroatien.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Kroatien
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Kroatien
- Hvad betaler en almindelig husstand i Kroatien for strøm?
- En husstand i Kroatien, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 18,2 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 1,36 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Kroatien kommer fra vandkraft?
- 43 % af elproduktionen i Kroatien kom fra vandkraft i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Kroatien i forhold til nabolandene?
- I 2024: Kroatien: vandkraft 43 %, gas 21 %; Slovenien: atomkraft 35 %, vandkraft 30 %; Ungarn: atomkraft 42 %, sol 24 %; Italien: gas 44 %, vandkraft 19 %.
- Hvorfor viser siden ingen timepriser for Kroatien?
- Kroatiens day-ahead-priser fastsættes på CROPEX, den nationale elbørs, i den europæiske markedskobling. Børsens data må ikke frit genudgives, så siden viser ingen timegraf. I stedet bruges Eurostats officielle husstandspriser, som inkluderer nettarif, gebyrer og moms og kan sammenlignes på tværs af EU.
- Hvad er forskellen på den blå og den hvide tarif?
- Den blå model (plavi) har én energipris i alle timer. Den hvide (bijeli) deler døgnet i en højere tarif og en lavere nattarif, så den betaler sig, når en stor del af forbruget – fx en elvandvarmer eller akkumuleringsovn – kan køre om natten. Den hvide model kræver en måler med to tællerværker.
- Hvorfor indeholder Kroatiens elmix ingen atomkraft?
- Kroatien ejer halvdelen af atomkraftværket Krško og får halvdelen af produktionen. Men værket ligger i Slovenien, så statistikken regner hele produktionen som slovensk. I Kroatiens tal optræder strømmen som import, og derfor er der ingen atomkraft i landets egen blanding.