Elprisen i Slovenien i dag
Spotprisen på el time for time i SI (SI), fredag den 23. oktober 2026.
Slovenien får det meste af sin strøm fra tre kilder, der næppe kunne være mere forskellige: et atomkraftværk, som landet deler med Kroatien, vandkraft fra alpefloderne og et brunkulsværk i Šalek-dalen. Gas betyder kun lidt i landets egen produktion, men gastunge Italien er nabo, og de to markeder er koblet sammen.
Slovenien er ét prisområde, og siden viser spotprisen time for time. Med omkring to millioner indbyggere og et net, hvor der løber store mængder strøm mellem Centraleuropa og Italien, bliver prisen formet lige så meget af naboerne som af landets egne værker. Danmark har ingen atomkraft; Slovenien deler sit eneste værk med nabolandet.
I dag koster strømmen i gennemsnit 21,5 c/kWh i SI (SI).
LiveKilde: Bundesnetzagentur | SMARD.deKurs: ECB 22.10.2026
Time for time
De tre billigste timer i træk er kl. 11–14 (gennemsnit 14,6 c/kWh). Dyrest er det kl. 07–08.
Vis alle timer som tabel
| Time | Spotpris (c/kWh) | Niveau |
|---|---|---|
| 00–01 | 21,4 | Mellem |
| 01–02 | 21,2 | Billig |
| 02–03 | 21,8 | Mellem |
| 03–04 | 21,9 | Mellem |
| 04–05 | 21,2 | Billig |
| 05–06 | 22,6 | Mellem |
| 06–07 | 26,3 | Dyr |
| 07–08 | 29,1 | Dyr |
| 08–09 | 25,5 | Dyr |
| 09–10 | 22,8 | Dyr |
| 10–11 | 19,1 | Billig |
| 11–12 | 15,7 | Billig |
| 12–13 | 14,1 | Billig |
| 13–14 | 14,1 | Billig |
| 14–15 | 16,4 | Billig |
| 15–16 | 18,4 | Billig |
| 16–17 | 22,8 | Mellem |
| 17–18 | 23,7 | Dyr |
| 18–19 | 24,6 | Dyr |
| 19–20 | 24,4 | Dyr |
| 20–21 | 24,4 | Dyr |
| 21–22 | 22,5 | Mellem |
| 22–23 | 21,6 | Mellem |
| 23–00 | 20,0 | Billig |
Spotprisen er prisen på elbørsen, gennemsnit af timens fire kvarterspriser, uden afgifter, nettarif og moms. Omregnet med ECB's referencekurs 22.10.2026: 1 EUR = 7,4747 DKK. Kurserne er gratis fra ECB.
Hvor kommer strømmen i Slovenien fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Slovenien, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 21,2 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 17 % mere end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Slovenien
Ét prisområde, BSP-børsen og prisloft i krisen
Day-ahead-handlen foregår gennem BSP, energibørsen i Ljubljana, som er en del af den europæiske markedskobling; timeprisen beregnes altså sammen med resten af kontinentet. ELES driver transmissionsnettet, og Energiagenturet (Agencija za energijo) regulerer nettarifferne og fører tilsyn med markedet. Husstandene vælger selv elleverandør. Da engrospriserne eksploderede i 2022, satte regeringen ved dekret maksimale detailpriser for husstande og små virksomheder, og den slags tiltag er blevet forlænget flere gange.
Omrežnina, bidrag og afgift
Regningen har tre lag. Først energien fra leverandøren. Dernæst nettariffen, omrežnina, der siden en reform i 2024 afhænger både af den aftalte effekt og af fem tidsblokke, hvor de dyreste timer ligger på hverdage om vinteren. Til sidst afgifterne: et bidrag til støtte for vedvarende energi og effektiv kraftvarme, et bidrag til energieffektivitet, punktafgift og moms oveni. Fordi tidsblokkene også prissætter effekt, betyder det nu noget for nettariffen, hvor jævnt en husstand fordeler sit forbrug.
Floder, brændselsskift og Italien
Vandkraften følger regn og snesmeltning langs Sava, Drava og Soča, så et vådt forår og en tør sensommer kan give meget forskellige forhold. Krško kører døgnet rundt undtagen under planlagte stop for udskiftning af brændsel, hvor Slovenien læner sig mere op ad import og kul. Šoštanj-værkets omkostninger stiger med prisen på EU's CO2-kvoter. Og da meget strøm løber gennem landet mod Italien, mærkes italiensk efterspørgsel og gaspris her, når der er plads på forbindelserne over grænsen.
Atom, vand og brunkul – og solen indhenter
Krško, en enkelt trykvandsreaktor ved Sava tæt på den kroatiske grænse, leverer den største andel. Statistikken regner hele produktionen som slovensk, selv om halvdelen tilhører Kroatien. Vandkraften kommer fra kæder af værker på Drava, Sava og Soča. Šoštanj-værket fyrer med brunkul fra minen i nabobyen Velenje. Solceller på tagene har bredt sig hurtigt de seneste år, mens vindkraft næsten ikke findes – det modsatte af Danmark.
Mellem Alperne, Adriaterhavet og sletten
Slovenien grænser op til fire meget forskellige elsystemer. Østrig domineres af vandkraft og har overskud om sommeren, når floderne er store; Italien er afhængigt af gas og betaler typisk mere; Kroatien deler Krško og har egen vandkraft langs Adriaterhavet; Ungarn bygger på atomkraftværket Paks og hurtigt voksende solenergi. Midt imellem fungerer Slovenien ofte som korridor, og prisen følger derfor den nabo, nettet binder landet til i den pågældende time.
Slovenien sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 35 % fra atomkraft, 30 % fra vandkraft og 21 % fra kul, brunkul og tørv af elproduktionen i Slovenien. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 74 % af produktionen i Slovenien.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Slovenien
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Spørgsmål om elprisen i Slovenien
- Hvad koster strømmen i Slovenien i dag?
- I SI (SI) er spotprisen i gennemsnit 21,5 c/kWh i dag. Billigst er det kl. 13–14 med 14,1 c/kWh, dyrest kl. 07–08 med 29,1 c/kWh. Oven i kommer nettarif, afgifter og moms.
- Hvad betaler en almindelig husstand i Slovenien for strøm?
- En husstand i Slovenien, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 21,2 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 1,58 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Slovenien kommer fra atomkraft?
- 35 % af elproduktionen i Slovenien kom fra atomkraft i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvem ejer atomkraftværket Krško?
- Krško blev bygget i fællesskab af Slovenien og Kroatien, da begge var en del af Jugoslavien. I dag ejes det med halvdelen hver af det slovenske GEN energija og kroatiske HEP, og hver part får halvdelen af strømmen. Efter selvstændigheden fastlagde de to lande ordningen i en mellemstatslig traktat, som også dækker nedlukning og affald.
- Hvad er tidsblokkene på en slovensk elregning?
- Siden reformen i 2024 er nettariffen delt i fem tidsblokke. De højeste satser gælder på hverdage i vintersæsonen i morgen- og aftenspidsen, de laveste om natten og i weekender uden for vinteren. Hver blok har også en aftalt effekt, og overskrides den, koster det ekstra. Derfor mærker husstande med varmepumpe eller elbil tidspunktet mest.
- Hvorfor ligger den slovenske pris ofte tæt på Østrigs eller Italiens?
- Det slovenske net er tæt forbundet med nabolandene, og timeprisen fastsættes samlet i den europæiske markedskobling. Er der ledig kapacitet, nærmer priserne sig hinanden. Er forbindelserne til Italien fyldt op, lægger Slovenien sig typisk på linje med den billigere side mod nord og øst; er de ikke, trækker de italienske priser Slovenien op.