Elprisen i Letland
Hvad en husstand i Letland betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Letlands strøm handler i høj grad om én flod. Tre vandkraftværker på Daugava, ejet af det statslige Latvenergo, står ofte for omkring halvdelen af landets produktion, og gasfyrede kraftvarmeværker i Riga leverer meget af resten. Produktionen følger derfor årstiderne: rigelig, når foråret sender smeltevand ned ad floden, og langt mindre i en tør sensommer eller en kold og vindstille vinteraften.
Engrosprisen fastsættes dagen før i ét lettisk prisområde. Gode forbindelser til Estland og Litauen betyder, at Letland som regel deler pris med mindst ét af dem, så den lettiske pris er det meste af tiden en baltisk pris.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Letland er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Letland fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Letland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 24,1 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 1 % mindre end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Letland
Frit marked siden 2015
Letland er budområdet LV i den europæiske markedskobling for day-ahead, med Nord Pool som den vigtigste børs for de baltiske lande. Husholdningerne har købt strøm på det frie marked siden januar 2015, hvor den regulerede tarif for dem forsvandt. Latvenergo, der sælger under navnet Elektrum, er stadig langt den største leverandør, men andre selskaber konkurrerer med fastpris og børsaftaler. Forsyningstilsynet SPRK godkender nettarifferne, Augstsprieguma tīkls (AST) driver højspændingsnettet, og Sadales tīkls står for det meste af distributionen.
Nettarif, støttebidrag og moms
Energien er kun første linje på en lettisk elregning. Distribution og transmission betales efter tariffer, som SPRK har godkendt. I mange år indeholdt regningen også det såkaldte obligatoriske indkøbsbidrag, OIK, som finansierede støtte til vedvarende energi og kraftvarme; niveauet er ændret flere gange, efterhånden som ordningen er blevet lagt om. Oven i det hele kommer moms. Nettet ændrer pris langsomt, så udsvingene fra måned til måned skyldes mest børsprisen og vilkårene i elaftalen.
Smeltevand, gas og naboerne
Intet betyder så meget for den lettiske pris som vandføringen i Daugava. Når sneen smelter, kører vandkraftværkerne for fuld kraft, og prisen falder ofte mod det nordiske niveau; i et tørt år må landet importere mere og betale regionens pris. Gasprisen slår igennem, når værkerne i Riga sætter prisen, typisk i kolde perioder med lidt vand og vind. Og fordi Letland ligger midt i den baltiske kæde, påvirker kablerne fra Estland til Finland og fra Litauen til Sverige og Polen prisen næsten lige så meget som landets egne værker.
Vand fra Daugava, varme til Riga
Rygraden er kaskaden på Daugava med værkerne Pļaviņas, Ķegums og Riga, bygget i sovjettiden og siden moderniseret. Den anden søjle er gas, der brændes af på kraftvarmeværkerne i Riga, som også leverer fjernvarme til store dele af hovedstaden; det store underjordiske gaslager i Inčukalns har længe bakket den rolle op. Træ og anden biomasse fyrer mindre kraftvarmeværker rundt om i landet. Solcellerne er vokset hurtigt de seneste år, mens vindkraft stadig fylder lidt, selv om flere store landvindprojekter er undervejs. Vindkraft fylder altså langt mindre end i Danmark.
Vandkraft mellem olieskifer og vind
De tre baltiske lande laver strøm på hver sin måde. Estland byggede sit system på olieskifer og lægger nu vind og sol til; Litauen er blevet regionens vindland og importerer gennem kabler til Sverige og Polen. Letlands vandkraft giver noget, naboerne mangler: strøm, der kan holdes tilbage i magasinerne i nogle timer og sendes ud, når prisen er høj. I våde perioder sælger Letland til begge naboer, i tørre køber det af dem.
Letland sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 51 % fra vandkraft, 26 % fra gas og 10 % fra bioenergi af elproduktionen i Letland. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 73 % af produktionen i Letland.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Letland
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Letland
- Hvad betaler en almindelig husstand i Letland for strøm?
- En husstand i Letland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 24,1 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 1,81 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Letland kommer fra vandkraft?
- 51 % af elproduktionen i Letland kom fra vandkraft i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Letland i forhold til nabolandene?
- I 2024: Letland: vandkraft 51 %, gas 26 %; Estland: kul, brunkul og tørv 23 %, bioenergi 21 %; Litauen: vind 46 %, sol 19 %.
- Hvorfor er der ingen lettiske timepriser på siden?
- Letlands day-ahead-priser beregnes i den europæiske markedskobling og offentliggøres af Nord Pool, hvis data ikke frit må gengives. Siden viser derfor Eurostats officielle husholdningspriser, som indeholder nettarif, bidrag og afgifter.
- Hvorfor producerer Letland mest strøm om foråret?
- Fordi Daugava fører mest vand, når sneen smelter, som regel i april og maj. De tre vandkraftværker kører så tæt på fuld kapacitet, ofte nok til at Letland kan eksportere. Senere på året falder vandføringen, og gasværker og import må dække resten.
- Er Letland selvforsynende med strøm?
- Ikke set over et helt år i de fleste af de seneste år. I måneder med meget vand i floden kan vandkraft og værkerne i Riga dække forbruget og give et overskud til eksport. I tørre perioder og om vinteren er Letland afhængig af import via Estland og Litauen, så over et år har landet som regel været nettoimportør.