Elprisen i Litauen
Hvad en husstand i Litauen betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Da atomkraftværket Ignalina lukkede ved udgangen af 2009, mistede Litauen det værk, der havde lavet størstedelen af landets strøm, og siden har landet importeret en stor del af sit forbrug. Billedet ændrer sig nu hurtigt. Vindmøller producerer mere end nogen anden kilde, solceller har bredt sig over tage og marker, og den indenlandske produktion vokser år for år, selv om den stadig ligger et godt stykke under forbruget.
Litauen er ét prisområde på day-ahead-markedet. Søkablet til Sverige og forbindelsen til Polen gør Litauen til det baltiske land, der mærker de nordiske og de kontinentale priser mest direkte.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Litauen er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Litauen fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Litauen, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 21,6 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 3 % mere end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Litauen
Hvem fastsætter prisen
Litauen udgør budområdet LT i den europæiske markedskobling, hvor Nord Pool er den vigtigste børs i Baltikum. Markedet for husholdninger blev åbnet for konkurrence i etaper fra 2021, og husstandene skulle vælge en elleverandør i stedet for at blive på en reguleret tarif. Energitilsynet VERT fastsætter eller godkender nettarifferne og fører tilsyn med markedet. Litgrid driver transmissionsnettet, og ESO, en del af den statsejede Ignitis-koncern, leverer strømmen ud til næsten alle hjem i landet.
Distribution, VIAP-bidrag og moms
Ud over selve energien betaler en litauisk husstand for ESO's distribution og Litgrids transmission, begge efter tariffer godkendt af VERT. Et særskilt bidrag til offentlige serviceforpligtelser, kendt under den litauiske forkortelse VIAP, finansierer opgaver, som staten anser for at være i offentlighedens interesse, blandt andet støtte til vedvarende energi. Moms lægges oveni. Mange husstande producerer desuden en del af deres egen strøm med solceller. Det ændrer, hvor meget de køber over året, men ikke at de betaler for nettet.
Vind, kabler og aftenhullet
Nu hvor vind er den største indenlandske kilde, kan en blæsende dag trykke den litauiske pris markant, mens en stille aften sender den op, når import og gas tager over – et mønster, danske læsere kender fra Danmark. Kablerne betyder lige så meget. NordBalt henter strøm fra det sydlige Sverige, og LitPol Link forbinder til Polen; når en af dem er ude for vedligehold eller fejl, stiger den baltiske pris typisk. Pumpekraftværket Kruonis og de gasfyrede blokke i Elektrėnai dækker de timer, hvor hverken vind eller import slår til.
Fra atomkraft til vind
Lukningen af Ignalina var en betingelse for Litauens optagelse i EU, og i et årti bagefter var landet stærkt afhængigt af import og gas. Siden er der bygget vindmølleparker på land over hele landet, og solenergien er vokset hurtigt, blandt andet fordi husstande kan eje en andel af en solpark et andet sted og modregne produktionen i deres eget forbrug. Biomasseværker leverer både varme og strøm, og vandkraftværket ved Kaunas bidrager lidt. Litauen har desuden nægtet at købe strøm fra det hviderussiske atomkraftværk i Astravets tæt på grænsen.
Bro til Sverige og Polen
Litauen forbinder Baltikum med to meget forskellige systemer. Via NordBalt når landet Sverige, hvor vandkraft og atomkraft holder priserne forholdsvis lave, især længere mod nord. Via LitPol Link møder det Polen, hvor kul stadig sætter meget af prisen. Mod nord hviler Letland på vandkraft fra Daugava og deler som regel pris med Litauen. Den 9. februar 2025 blev LitPol Link også den forbindelse, de baltiske net blev synkroniseret med det kontinentale Europa igennem.
Litauen sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 46 % fra vind, 19 % fra sol og 13 % fra bioenergi af elproduktionen i Litauen. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 78 % af produktionen i Litauen.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Litauen
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Litauen
- Hvad betaler en almindelig husstand i Litauen for strøm?
- En husstand i Litauen, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 21,6 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 1,62 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Litauen kommer fra vind?
- 46 % af elproduktionen i Litauen kom fra vind i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Litauen i forhold til nabolandene?
- I 2024: Litauen: vind 46 %, sol 19 %; Letland: vandkraft 51 %, gas 26 %; Polen: kul, brunkul og tørv 55 %, vind 15 %; Sverige: vandkraft 37 %, atomkraft 29 %.
- Hvorfor kan jeg ikke se Litauens timepriser her?
- Litauens day-ahead-priser offentliggøres af Nord Pool, og deres data er ikke givet fri til gengivelse. Siden bruger derfor Eurostats officielle husholdningspriser, som rummer distribution, transmission, bidrag og afgifter, frem for den rene børspris.
- Hvorfor holdt Litauen op med at lave det meste af sin egen strøm?
- Fordi atomkraftværket Ignalina, der stod for hovedparten af landets strøm, blev lukket ved udgangen af 2009 som en del af betingelserne for EU-medlemskabet. Intet værk af samme størrelse kom i stedet, så Litauen har siden importeret en stor andel. Den voksende vind- og solproduktion mindsker nu hullet.
- Hvad forbinder Litauen med resten af Europas elnet?
- To forbindelser fra midten af 2010'erne: NordBalt, et søkabel til det sydlige Sverige, og LitPol Link, en luftledning til Polen. Siden februar 2025 kører Litauen desuden synkront med det kontinentaleuropæiske net sammen med Letland og Estland. En yderligere forbindelse til Polen er planlagt.