Elprisen i Grækenland
Hvad en husstand i Grækenland betaler for strømmen, hvor strømmen kommer fra, og hvordan landet adskiller sig fra nabolandene.
Grækenland handler strøm på energibørsen HEnEx i Athen, der er koblet med Italien og Bulgarien, og i mange af døgnets timer er det stadig naturgassen, der bestemmer prisen. Men sol og vind producerer nu tilsammen omtrent lige så meget som gassen, så prisen svinger kraftigt mellem billige, solrige middagstimer og dyre aftener. Sommerens hede og turisterne giver en ekstra forbrugstop, som de nordiske lande næsten ikke kender.
Mange øer i Det Ægæiske Hav er ikke forbundet med fastlandets net og kører stadig på olie, og alle græske husstande er med til at betale for det. Siden viser ingen timepriser, men forklarer, hvordan markedet fungerer, hvad regningen indeholder, og hvordan Grækenland adskiller sig fra nabolandene. Grafen bygger på Eurostats officielle husholdningspriser.
Kurs: ECB 22.10.2026
Timepriserne fra elbørsen i Grækenland er ikke frit tilgængelige til genbrug, så dem viser vi ikke. Husstandspriserne her er Eurostats officielle tal, som opdateres hvert halve år.
Hvor kommer strømmen i Grækenland fra?
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh).
Husstandsprisen siden 2023
Gennemsnitspris pr. kWh alt inklusive for en husstand, der bruger 2.500–5.000 kWh om året. Kilde: Eurostat (nrg_pc_204).
En husstand i Grækenland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 24,0 c/kWh alt inklusive i 1. halvår 2026, 4 % mere end et år før (Eurostat).
Eurostats tal for hvert halvår, med skatter, afgifter, nettarif og moms. Opdateres to gange om året.
Sådan fungerer elprisen i Grækenland
En børs i Athen, koblet til Europa
Day-ahead-markedet for det sammenhængende net på fastlandet drives af energibørsen HEnEx og har siden 2020 været koblet til det europæiske marked, først med Italien og siden med Bulgarien. Grækenland er ét budområde. Husstande køber strøm hos elhandlere, hvoraf det delvist statsejede PPC stadig er det største, og siden 2024 har alle tilbud skullet bære en farve, der viser, hvordan prisen opfører sig. Tilsynet RAAEY fører kontrol med markedet og nettarifferne, IPTO driver transmissionsnettet og HEDNO distributionsnettet.
Regulerede tillæg, kommunale gebyrer og nedsat moms
En græsk regning adskiller leverandørens energipris fra de regulerede tillæg: transmission, distribution og et tillæg for offentlige serviceforpligtelser (ΥΚΩ), som især betaler for strømmen på de øer, der ikke er koblet til nettet. Dertil kommer en punktafgift på el og, usædvanligt, kommunale gebyrer og en lokal ejendomsskat, der beregnes ud fra boligens areal og ikke ud fra forbruget. Momsen på el er nedsat. Sårbare husstande kan få den sociale boligtarif (KOT) med lavere tillæg.
Gassen styrer aftenen, solen middagen
Gaskraftværkerne er den marginale producent i de fleste timer, så prisen på importeret gas, der kommer som LNG og gennem rørledninger, slår direkte igennem på elprisen. Omkring middag, især om foråret, kan solcellerne producere mere, end nettet og udlandsforbindelserne kan tage, og systemoperatøren må skrue ned for dem. Efter solnedgang stiger prisen igen. Om sommeren hjælper meltemi-vindene, men hedebølger og turister øger forbruget, og hele Sydøsteuropa kan få høje aftenpriser på samme tid. Under krisen i 2022 gav staten store tilskud til husstandenes elregninger.
Fra brunkul til sol og vind
I årtier var brunkul fra det vestlige Makedonien rygraden i den græske elforsyning. De fleste af de værker er lukket, og regeringen sigter mod at afslutte brunkulsproduktionen inden årtiets udgang. Gas er i dag den største enkeltkilde, mens vindmøller på bjergkamme og øer og et hastigt voksende antal solcelleparker tilsammen er på højde med den. Vandkraft fra floderne i nord giver fleksibilitet i våde år. Olien lever videre på øerne uden netforbindelse; Kreta er siden 2021 trinvist blevet koblet til fastlandet, og flere af Kykladerne er også kommet med.
Mellem Balkan, Italien og Cypern
Mod nord er Bulgarien afhængig af atomkraft og kul og koblet med Grækenland på samme day-ahead-marked, så priserne på begge sider ofte følges ad. Over Det Joniske Hav forbinder et søkabel Grækenland med Italien, et andet land med meget gas i blandingen. Mod sydøst har Cypern slet ingen netforbindelse og brænder olie; et kabel via Kreta har længe været planlagt, men projektet er gentagne gange blevet forsinket. Til sammenligning er Danmark bundet tæt sammen med alle sine nabolande gennem kabler og luftledninger.
Grækenland sammenlignet med nabolandene
I 2024 kom 37 % fra gas, 21 % fra vind og 20 % fra sol af elproduktionen i Grækenland. Vind, sol, vand, atomkraft og bioenergi stod for 47 % af produktionen i Grækenland.
Bruttoproduktion af el i 2024 efter energikilde. Kilde: Eurostat (nrg_bal_peh). Pumpekraft er trukket fra.
Min Elpris dækker endnu ikke Grækenland
Min Elpris viser timepriser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Bor du i Danmark, kan du se din egen elpris med nettarif og afgifter og få besked, når strømmen er billig.
Min Elpris er til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
Spørgsmål om elprisen i Grækenland
- Hvad betaler en almindelig husstand i Grækenland for strøm?
- En husstand i Grækenland, der bruger 2.500–5.000 kWh om året, betalte i gennemsnit 24,0 c/kWh pr. kWh alt inklusive i 1. halvår 2026 ifølge Eurostat (omkring 1,79 kr/kWh med dagens kurs). Prisen varierer med netselskab og aftale.
- Hvor meget af strømmen i Grækenland kommer fra gas?
- 37 % af elproduktionen i Grækenland kom fra gas i 2024 (Eurostat). Det er den største enkeltkilde.
- Hvordan ligger elmixet i Grækenland i forhold til nabolandene?
- I 2024: Grækenland: gas 37 %, vind 21 %; Bulgarien: atomkraft 41 %, kul, brunkul og tørv 23 %; Italien: gas 44 %, vandkraft 19 %; Cypern: olie 76 %, sol 19 %.
- Hvorfor viser siden ingen timepriser for Grækenland?
- De græske day-ahead-priser offentliggøres af energibørsen HEnEx, og dens vilkår tillader ikke, at de gengives på en side som denne. Derfor viser siden Eurostats officielle husholdningspriser, som indeholder nettariffer og afgifter og opdateres to gange om året.
- Hvad betyder farverne på græske eltilbud?
- Siden 2024 har elhandlerne skullet mærke hvert husstandstilbud med en farve. Blå betyder fast pris i aftaleperioden, grøn en pris, der meldes ud på forhånd hver måned, og gul en dynamisk pris, der følger engrosmarkedet. Farverne gør tilbuddene lettere at sammenligne, men de regulerede tillæg og afgifter er de samme uanset farve.
- Hvorfor betaler husstande på fastlandet for strømmen på øerne?
- Mange øer i Det Ægæiske Hav er ikke koblet til det nationale net og laver deres egen strøm, mest på olie og til en langt højere pris. For at øboerne ikke skal betale mere end andre, deles meromkostningen mellem alle forbrugere via tillægget for offentlige serviceforpligtelser (ΥΚΩ) på hver regning. Hvert nyt kabel til en ø gør udgiften mindre.