Elprisen i Rumænien

OPCOM, ANRE og prisloftets afslutning

Døgnauktionen på OPCOM har siden 2014 været koblet med Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet og siden 2021 med hele den europæiske markedskobling. Tilsynsmyndigheden ANRE fastsætter nettarifferne og fører tilsyn med elselskaberne, mens Transelectrica driver højspændingsnettet. Under krisen satte en nødbekendtgørelse loft over husholdningernes kWh-pris, og staten kompenserede leverandørerne for forskellen.

Ordningen løb ud midt i 2025. Siden juli har husholdningerne betalt den pris, der står i deres kontrakt, og den kan de frit vælge. Omstillingen var brat for mange familier, fordi loftet havde været i kraft i omkring tre år, og Eurostats husholdningspris for Rumænien steg tilsvarende. Springet kan ses i grafen på siden.

Grønne certifikater, kraftvarme og nettarif

En rumænsk elregning har flere linjer end selve energiprisen. Transmissions- og distributionstarifferne, som ANRE godkender, varierer fra distributionsområde til distributionsområde, så samme kontrakt koster ikke det samme overalt. Dertil kommer grønne certifikater, der betaler for ældre vedvarende anlæg, et bidrag til højeffektiv kraftvarme, punktafgiften på el og til sidst moms. Fordi flere af posterne er faste pr. kWh, er den del af regningen, der faktisk svinger med engrosmarkedet, mindre end man skulle tro.

Vand, gas og aftenens hul

Vandkraften er den store variabel. I våde år leverer Donau og bjergenes magasiner masser af billig strøm; i tørre år som 2022 falder produktionen, og gaskraftværker eller import må tage over. Gas betyder noget to gange: Rumænien brænder den selv af i kraftværker, og den sætter ofte prisen i nabomarkederne.

Solceller i parker og på taget hos et hastigt voksende antal prosumere trykker nu priserne midt på dagen. De stramme timer er derfor rykket til aftenen, hvor solen er væk og landet ofte trækker på import.

Jernporten, Cernavodă og brunkul fra Oltenien

Vandkraft er den største enkeltkilde. Porțile de Fier I, dæmningen ved Jernporten på Donau, som blev bygget sammen med Serbien, er landets største vandkraftværk, og Hidroelectrica driver lange kæder af dæmninger på floder som Olt og Argeș. Dernæst kommer atomkraft: de to CANDU-reaktorer i Cernavodă ved Donau-Sortehavskanalen kører jævnt hele året, og to nye blokke er planlagt. Gas og brunkul, sidstnævnte gravet og brændt i Oltenien i sydvest, står for det meste af den øvrige termiske produktion. Vindkraften er samlet i Dobrogea, og solceller breder sig over sletterne.

Rumænien set ved siden af Ungarn og Bulgarien

Landets to nærmeste markedspartnere giver gode kontraster. Ungarn læner sig op ad atomkraftværket Paks og en stor udbygning med solceller og holder fast i regulerede husholdningspriser, som Rumænien netop har forladt. Syd for Donau har Bulgarien en lignende rygrad af atomkraft og kul, men langt mindre vandkraft, og bulgarske husholdninger betaler stadig regulerede priser, nu i euro. Over for Danmark, hvor vinden er konge, er Rumænien et land, hvor floderne afgør, om året bliver billigt eller dyrt.